Om klinikken
Om Skovlunde Fysioterapi
I Skovlunde Fysioterapi har du mulighed for at træne og få behandling for dine akutte eller kroniske skader. Døjer du med smerter i bevægeapparatet, eller ønsker du at træne under/efter din graviditet, er du kommet til rette sted.
Hos Skovlunde Fysioterapi prioriterer vi høj faglighed, god tid til samtale og spørgsmål, samt en behandling, der er målrettet hver enkelt patient. Vi lægger stor vægt på at inddrage patienten i tilrettelæggelsen af behandlings- og træningsforløbet, således at patienten føler sig hørt og tryg gennem hele forløbet. Under holdtræningen bliver der taget højde for den enkeltes problematikker og begrænsninger.
I Skovlunde Fysioterapi fokuserer vi på en grundig undersøgelse, diagnosticering og behandling af skader og smerter i kroppens led og muskler, herunder en evt. påvirkning af nervesystemet.
Vi motiverer patienterne til aktivt at deltage i behandlingen for at opnå de bedste og hurtigste resultater, og vi prioriterer forebyggelsen mod tilbagefald højt.
Vi ønsker at optimere vores patienters sundhedstilstand og gennem nedsættelse af smerter og øgning af funktionsniveau at være med til at højne den enkeltes livskvalitet.
Klinikken ligger på Meterbuen 15 i Skovlunde. Her har vi lyse og lukkede behandlerrum, et træningsområde, samt en stor træningssal i kælderen med plads til 8 deltagere. Der er direkte nedgang til kælderen udefra, så kommer du med barnevogn, kan den sættes lige foran kældertrappen.
Der er gode og gratis parkeringsforhold i tilknytning til klinikken.