Nyheder

Skovlunde Fysioterapi

Nyheder fra klinikken

Seneste nyt fra Skovlunde Fysioterapi

Skovlunde Fysioterapi tilbyder nu akupunktur
Catharina har nu taget første del af akupunkturkurset og kan nu varetage akupunktur i arme og ben. Akupunktur bruges som et supplement  til forebyggelse og behandling af smerter i kroppen.

Ring på 2349 2740 eller skriv en mail til kontakt@skovlundefysioterapi.dk for at høre mere om akupunktur, samt om det kunne være noget for dig.

————

Vi er startet op med UDENDØRS HOLDTRÆNING i Skovlunde Bypark v. scenen
Kom og vær med til en gratis prøvetime!
Er du klar til at få sved på panden, smil på læben, en masse energi i hverdagen og vind i håret, så skal du melde dig til udendørs holdtræning.
Onsdage kl. 17-18.
Pris: 500 kr. for 5 træningsgange el. 125 kr. pr. gang.
Tilmelding: ring på 2349 2740 eller skriv til kontakt@skovlundefysioterapi.dk.

———–

Skovlunde Fysioterapi er blevet akkrediteret
Akkrediteringen er et kvalitetsstempel, der dokumenterer kvaliteten af klinikkens ydelser og viser, at klinikken lever op til det nationale niveau for kvalitet på de områder, der er omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).
DDKM består i praksis af en række målsætninger for god kvalitet, som de enkelte behandlingssteder skal leve op til. Klinikken er blevet vurderet på en lang række områder, bl.a.

  • Den faglige kvalitet og anvendelse af god klinisk praksis
  • Patientsikkerhed
  • Patienternes oplevelse af kvalitet
  • Journalisering
  • Hygiejne

Der blev ikke fundet fejl eller mangler på ét eneste område og surveyteamets sammenfattende konklusion var:

”Skovlunde Fysioterapi er en privatklinik udenfor sygesikringen med en ejer og en deltidsindlejer. Klinikken tilbyder individuelle behandlinger og holdtræning. Klinikken har valgt frivilligt at deltage i akkrediteringsprocessen. Der er arbejdet målrettet og engageret med DDKM, og klinikken er kommet rigtig godt i mål. Fysioterapeuterne i klinikken udgør et godt team og indtrykket er, at begge har stort fokus på kvalitetsarbejde og patientsikkerhed.”

Det er vi selvfølgelig meget stolte over!

Akkrediteringsstatus er gældende fra 01.12.2021 til 25.01.2025
DDKM er et nationalt system til kvalitetsudvikling på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet. Hensigten er, at DDKM skal bidrage til at:

  • sikre løbende udvikling af kvaliteten i alle offentligt finansierede sundhedsydelser
  • skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb
  • forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.

Du kan læse mere om akkreditering af fysioterapipraksis her.

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte Skovlunde Fysioterapi, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre yderligere om vores behandlinger og holdtræninger. Klinikken kan kontaktes på telefon 2349 2740 for tidsbestilling, eller du kan booke tid online.