Akupunktur

Skovlunde Fysioterapi

Akupunktur i Skovlunde

En nålebehandling

Akupunktur er en nålebehandling. I klinikken behandles ud fra medicinsk akupunktur, som er funderet i moderne sundhedsvidenskabelige principper i vesten, hvor der behandles i det specifikke skadede eller ømme område.

  • Formålet med akupunktur er at forebygge og lindre smerter, samt genvinde fysisk funktion.
  • Der placeres 6-12 nåle i området, hvor der er smerter eller nedsat ledbevægelighed; eks. skulder, albue eller knæ.
  • Der anvendes ALTID sterile, tynde engangsnåle.
  • Nålene stimulerer nerverne, som er lokaliseret i hud og muskler. Dette resulterer i øget blodgennemstrømning, smertehæmning, muskelafspænding og udskillelse af smertedæmpende hormoner.
  • Under behandlingen, som ikke må medføre smerte, føles en varm, prikkende eller let sovende fornemmelse omkring nålene.
  • Behandlingen tager ca. 20-30 min.
  • Ved kroniske problematikker kan man forvente 6-12 behandlinger inden der er effekt og ved akutte skader 1-3 behandlinger.
  • Der kan opstå bivirkninger – eksempelvis i form af træthed, mindre blødninger og lettere opblussen af smerter og symptomer. NB – uden risiko for punkterede lunger eller andre skader, da der ikke stikkes lungenært eller tæt på vitale organer.
  • Fysioterapeuten er uddannet ved Dansk Selskab for Akupunktur i Fysioterapi og kan vurdere om akupunktur er en relevant behandling for dig.

Behandler: Catharina Lindgreen
Område: behandler KUN arme og ben.
Pris: Koster ikke ekstra ved normal behandling

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte Skovlunde Fysioterapi, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre yderligere om vores behandlinger og holdtræninger. Klinikken kan kontaktes på telefon 2349 2740 for tidsbestilling, eller du kan booke tid online.